Kundehistorier: Jagten på Regnbuer

Jagten på Regnbuer

Kalas har specialdesignet cykeltøj til alle, men ikke alle har tjent retten til at bære verdensmestertrøjen. Den hollandske amatørcykelrytter Martha Maltha fik lov til det som UCI Gran Fondo verdensmester. Kalas hjalp hende med designet, men vigtigst af alt med tøj, der passer til hendes 1 meter 86 høje figur.

Maltha bor i Sneek, i det nordlige Holland. Hun arbejder som læge på akutafdelingen på et hospital, men hun træner også mellem 12 og 15 timer om ugen på cyklen. Det er et travlt liv og bestemt ikke et ideelt grundlag for et verdensmesterskabsforsøg. Men det var præcis, hvad hun gjorde i 2022. I Italien blev Maltha UCI Gran Fondo verdensmester i sin alderskategori. Hun startede dog sin sportskarriere i en helt anden sport.

"Jeg har spillet volleyball fra en ung alder. Jeg spillede med det hollandske landshold i juniorerne og endda med seniorerne i en periode. Det varede ikke længe, fordi jeg prioriterede mine medicinstudier," siger hun. "Efter jeg havde gennemført mine praktikophold på den caribiske ø Curaçao, kom cyklen ind i mit liv. Selvfølgelig havde jeg allerede en cykel, for som hollandsk teenager cykler man til skole i al slags vejr. Jeg kunne ikke lide det dengang, men det ændrede sig senere," siger hun med et smil.

"Efter jeg havde gennemført mine praktikophold på den caribiske ø Curaçao, kom cyklen ind i mit liv."

Maltha købte sin første rigtige racercykel gennem en ven, som senere blev hendes partner. Hun havde ikke meget erfaring, men hun var altid klar til en udfordring. Da hun blev spurgt, om hun ville udfylde en ledig plads til The Marmotte, en meget bjergrig cyclosportivt cykelløb i de franske Alper, sagde hun ja.

"Jeg havde aldrig kørt i bjergene før, så min ven og jeg tog til Mont Ventoux for at træne til The Marmotte, men også for at lære bjergene at kende. Den ferie er stadig min bedste ferie nogensinde. At være aktiv sammen, være udenfor, nyde naturen, men også bagefter en dejlig rosé med nogle snacks. Det var i 2012, og siden da tager vi aldrig på ferie uden en cykel. Det er virkelig en del af, hvem vi er."

Den ene Marmotte førte til en anden, og flere store cykelløb som Dolomiti Marathon i Italien i 2016. Den konkurrenceånd, som Maltha havde fra volleyball, kom nu også til udtryk i cyklingen. Hun ønskede primært at forbedre sig selv og begyndte at lede efter en træner. Hun fandt den velkendte sportslæge Guido Vroemen. "Jeg cyklede allerede mange kilometer, men så begyndte jeg virkelig at træne med fokus.

Jeg bemærkede straks, at jeg blev bedre. På mit arbejde kan de virkelig lide, hvad jeg gør, og forsøger også at være fleksible. Jeg træner mellem 12 og 15 timer om ugen, men hvis jeg har en lang tur på seks eller syv timer, går jeg nogle gange over de 15 timer den uge. Jeg ser ikke træning som en byrde, men i stedet nyder det. Min arbejdsplan er ikke altid ideel, og min døgnrytme er nogle gange ret forstyrret,” fortsætter hun.

"Nattevagterne er særligt udfordrende. Jeg skal også arbejde nogle weekender om måneden, hvilket betyder, at jeg ikke kan deltage i cykelløb på de tidspunkter. På den anden side kan jeg køre, når det passer mig. Det er anderledes end en holdsport som volleyball. Jeg kan tage en tur næste morgen efter en aftenvagt. Jeg bor også tæt på hospitalet, så jeg har ingen rejsetid."

"Under en stigning er der mange tanker. Du tænker på alt, og også på ingenting. Når jeg er på toppen, kan jeg ofte ikke engang huske, hvad jeg har tænkt på."

På sit job som akutlæge oplever Maltha mange ting, fra en brækket tå til alvorlige ulykker og dødsfald. For hende er cyklen måden at håndtere dette på.

"Jeg har brug for at bevæge mig. Sådan har det altid været. Hvis jeg bliver tvunget til at reducere min cykeltid på grund af en travl studie- eller arbejdsplan, bemærker jeg det straks. Mit arbejde er meget mentalt krævende, derfor er fysisk aktivitet vigtig for at skabe en balance. Det er det, jeg elsker ved at cykle i bjergene. Under en stigning er der mange tanker. Du tænker på alt, og også på ingenting. Når jeg er på toppen, kan jeg ofte ikke engang huske, hvad jeg har tænkt på. Jeg elsker virkelig den konstante flow og rytme”

Maltha bor i det ultraflade Friesland, i det nordlige Holland, hvor man nemt kan holde sig under 100 meter i højdemeter på en 100-kilometers tur. Alligevel ligger hendes talent på cyklen i stigninger. Hun begyndte selv at bemærke det, efter resultaterne kom. I 2021 vandt hun sin første Dolomiti Marathon efter at have sluttet som nummer tre i 2018 og nummer to i 2019.

"Jeg er 1,86 m høj, og mange af mine konkurrenter i Gran Fondos er meget mindre og lettere," griner hun. "Da jeg begyndte at arbejde med Guido Vroemen som træner, så han mit watt-output. Han fortalte mig, at jeg havde kvaliteterne til at komme på podiet. Det overraskede mig også, men det gjorde mig også mere konkurrencedygtig. I Holland deltager jeg nogle gange i cykelløb, men cykling i et felt er ikke rigtig min ting. Risikoen for at styrte og brække noget er større og ikke det værd for mig. Trods min højde vil jeg hellere have bjergene," siger hun med et glimt i øjet.

"Designet, som blev lavet af Kalas, var faktisk spot on. Da jeg så det på kontoret i Sneek, var jeg straks solgt. Det er blevet en så smuk trøje, som jeg har nydt at cykle i.”

Maltha vandt ikke kun Dolomiti Marathon, men også UCI Gran Fondo World Championship i Trentino, Italien i 2022. Det kommer med en ægte mestertrøje. Kalas kunne bidrage med.

"UCI-reglerne om, hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt i en verdensmestertrøje, er ret klare. Designet, som blev lavet af Kalas, var faktisk spot on. Da jeg så det på kontoret i Sneek, var jeg straks solgt. Det er blevet en så smuk trøje, som jeg har nydt at cykle i.”

Hos Kalas fandt hun ikke kun skræddersyet udstyr, men også cykeltøj, der passede til hendes kropstype. Som en høj, slank, tidligere volleyballspiller med en atletisk bygning har hun ikke, hvad nogle måske vil beskrive som en "typisk" kvindelig kropsform.

"Inden designet blev lavet, besøgte jeg Kalas´ showroom i Sneek. De viste mig alt udstyret, og jeg prøvede alle slags tøj. De rådgav mig aktivt om, hvad der ville passe mig i forskellige vejrforhold eller konkurrencer. Jeg blev positivt overrasket, da de fortalte mig, at jeg også kunne få bibs og trøjer i unisex-snit, der var længere, men ikke bredere. I standardstørrelser fra andre mærker kravlede trøjerne ofte op. På trods af min højde har jeg en slank, atletisk bygning og har derfor brug for en størrelse small. Men de andre trøjer var også ret korte. Nu har jeg trøjer, som jeg ikke hele tiden skal trække ned. Det giver meget mere komfort."

"Jeg blev positivt overrasket, da de fortalte mig, at jeg også kunne få bibs og trøjer i unisex-snit, der var længere, men ikke bredere."

"Jeg kan også rigtig godt lide bibs, hvor benene ikke stopper halvvejs nede på lårene, men virkelig når ned til knæet," smiler hun. "Ud over komforten giver de længere størrelser også et æstetisk pænere udseende, synes jeg. Jeg føler mig virkelig godt tilpas i dette tøj. Man ved faktisk først, hvad man manglede i tøj, når man får noget nyt udstyr, der virkelig passer godt."

Maltha nød virkelig årets verdensmesterskab bane i Glasgow, men havde ikke benene på dagen. "Fordi banen var relativt flad med kun 1.500 højdemeter, holdt løbet sig tæt sammen. Jeg kunne nemt holde min position trods benene, men desværre hoppede min kæde af på den sidste stigning. Det tog for lang tid at få den på plads igen. Det var for sent at komme tilbage til den første gruppe, og så endte jeg på syvendepladsen. Næste år er verdensmesterskabet i Aalborg, Danmark. Banen er endnu ikke blevet annonceret, men jeg håber at være der for at kæmpe om titlen, og vinde trøjen igen," siger hun med et smil.

"Selvom jeg ikke længere må bære mestertrøjen, har jeg nu mange flere smukke ting fra Kalas i mit skab. PASSION Z3 Temps-trøjen er en særlig favorit, da jeg bruger den om foråret og efteråret samt tidlige morgener og sene aftener før eller efter mine vagter på hospitalet. De farver, jeg har valgt fra den PASSION-kollektion, er smukke, men jeg foretrækker at vinde retten til at bære mit eget regnbuede tøj tilbage for endnu et år. Det er den ultimative motivation til de næste verdensmesterskaber."